WORKSHOPS 

WORKSHOP - UDGIV DIN BOG

NY DATO PÅ VEJ...


Hvem er workshoppen for?

For dig, der går med en idé til en bog – måske en kunstbog, et katalog, et lyrisk værk, en roman, en fagbog, et undervisningsmateriale eller en visuel udgivelse.

Workshoppen er for kunstnere, kunsthåndværkere, fotografer, forfattere, undervisere og andre kreative, der vil omsætte en idé til et konkret projekt – og samtidig forstå, hvordan du kan tænke muligheder, samarbejde og støtte ind fra begyndelsen. - Uden at miste din kreative og kunsneriske energi.

Det er ikke afgørende, hvor i din proces du er – her er plads til alle individuelle drømme.

 

Hvad får du med hjem?

Du får overblik, inspiration og konkrete redskaber til at tænke din bog som et projekt med struktur og plan. Vi taler om den virkelige proces, de praktiske erfaringer og de muligheder, du selv kan skabe, når du tænker drøm og strategi i samme bevægelse.


INDHOLD:


1. Drømmen og idéen
– Din bogs ”Hvorfor”, hvad driver dig, hvorfor vil du gerne udgive en bog?
– Hvilken form har din idé? (kunstbog, digtsamling, procesbog, roman, fotobog, katalog, undervisningsmateriale …)

 

2. Fra tanke til struktur
– Hvordan arbejder du strategisk i din proces?

– Hvem er din bogs målgruppe?
– Hvad skal du have på plads, før du begynder at tænke på udgivelse?

– Hvordan bruger man betalæsere og redaktører – og hvor finder man dem?
– Grafiske samarbejdspartnere og layout – hvordan finder du de rigtige?
– Hvornår giver det mening at søge støtte – og hvordan gør man?

 

3. Støtte, samarbejde og økonomi
– Overblik over støttemuligheder for bogprojekter (fonde, puljer, sponsorater, samarbejder)
– Hvad koster det at udgive en bog – og hvad kan du selv?
– Skal du selvudgive, medudgive eller søge et forlag?


4. Din plan og dit næste skridt
– Hvordan kommer du videre med din bogidé?
– Hvad skal du gøre inden for den næste måned?
– Hvad skal du samle, undersøge, spørge om, spare sammen til?


Kort, konkret og realistisk.

Noteplan til efterfølgende arbejde udleveres.



Book en workshop:

Forstå fundraising


2 timer med viden, afmystificering og inspiration.


v. Britta Egebjerg / KOACH & Forlaget KOACH


Pris: 625 kr. inkl. moms pr. person. 

6-8 deltagere.


WORKSHOP - FORSTÅ FUNDRAISING

- sådan omsætter du din kunst til et aflæseligt projekt, du kan søge støtte til.


Hvem er workshoppen for?

Kunstnere og kunsthåndværkere, der ønsker at søge støtte til deres egen kunstneriske praksis.

Dette kursus er for dig, der gerne vil arbejde med fundraising – men som oplever, at området kan virke uoverskueligt, teknisk eller fremmed. Sammen folder vi fundraising ud på en måde, der giver mening i en kunstnerisk virkelighed.

Vi arbejder med at skabe forståelse, ro og klarhed.

Fra et eksternt system → til sammenhæng med din praksis
Fra uklarhed → til forståelse
Fra modstand → til nysgerrighed


Det er ikke afgørende, hvor i din proces du er. Vi tager udgangspunkt i den helt basale forståelse af fundrisingen - og dens muligheder.

 

Hvad får du med hjem?

  • En grundlæggende forståelse af, hvad fundraising er
  • Sprog til at tænke projekt – i sammenhæng med din kunst
  • Større tryghed i mødet med støttelandskabet
  • Et konkret næste skridt

- og oplevelsen af ikke at stå alene i processen


INDHOLD:


På kurset arbejder vi med:

  • Hvad fundraising egentlig er i kunstens verden
  • Hvorfor mange bliver utrygge omkring fundraising – og hvordan det kan blive lettere
  • Kunstnerens egne kompetencer og potentialer i forhold til støttelandskabet
  • Fra kunstværk / idé → til en aflæselig projektforståelse
  • Introduktion til sprogarbejde som adgang til projektforståelse
  • Overblik over støttelandskabet
  • Hvordan du aflæser støttegiveres formål og krav
  • Hvordan du kan begynde at opbygge din egen “støttearkitektur”
  • En enkel introduktion til ansøgningsprocessen
  • Konkrete værktøjer til dit arbejde


Der vil være plads til spørgsmål og samtale undervejs.


Øvelse - næste skridt: Mod slutningen arbejder hver deltager med at formulere ét  realistisk næste skridt.

unsplash